
Samarbejde i Caseware Cloud
I denne artikel kan du læse mere om, hvordan cloud-løsninger kan frigøre ressourcer og gøre revision datadrevet. Lær mere om nogle af fordelene ved at bruge cloud, og hvordan det kan gavne hverdagen i din virksomhed.
Det første halvår i 2025 er i gang. Dermed er der ikke længe til, at revisorernes og økonomiafdelingernes ”tour de force” starter igen. Halvåret, hvor man møjsommeligt arbejder sig gennem afstemninger og tjeklister. Halvåret med de lange arbejdsdage. Halvåret, hvor man som regel har mere fokus på at udføre end at udvikle. Ikke desto mindre er det også halvåret, som giver stof til eftertanke: Hvordan kan arbejdet udføres smartere og mere effektivt, så man både får større indsigt og frigør ressourcer? Ressourcer, som i stedet kan bruges på mere spændende og værdiskabende opgaver, der tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere. Og når man er en revisionsvirksomhed – samtidig øger kundeloyaliteten og indtjeningen.
Du kan med god grund løfte blikket fra desktoppen og se mod ‘skyen’. Både på kort og længere sigt rummer cloud-løsninger et stort potentiale for såvel revisionsvirksomheder som økonomiafdelinger.
Her og nu handler det om smidigt samarbejde. Med en cloud-løsning kan alle data tilgås fra alle enheder og lokationer, og alt bliver udført i realtid. Samtidigt arbejde i en fil, intuitiv kundekommunikation og øget transparens er bare nogle af de fordele, som det giver. På den lidt længere bane handler det om en transformation af revision. Fra at ‘vende bilag’ til en datadrevet tilgang, hvor man henter data ind, foretager valg, for derefter at udarbejde regnskabet. Det kan understøttes af intelligente filværktøjer i clouden, som sikrer, at man har relevante data som grundlag for sin analyse.
Den datadrevne approach øger værdien af revisors ydelse, fordi den giver dybere indsigt i virksomheden, identificerer risici og danner bedre grundlag for kvalificeret rådgivning. Og den vil ikke kræve stor it-knowhow, for informationerne bliver overskueligt vist på et dashboard, hvor for eksempel virksomhedens nuværende situation kan sammenlignes med tidligere år – og eventuelt andre virksomheder i samme branche.
Alt dette kan lyde som fremtidsmusik, hvis man lige nu føler, at dagene marcherer i excel-kolonner. Men mange af funktionaliteterne er på trapperne eller er allerede virkelighed med Caseware Cloud.
Den datadrevne approach øger værdien af revisors ydelse, fordi den giver dybere indsigt i virksomheden, identificerer risici og danner bedre grundlag for kvalificeret rådgivning.