Lægård Revision vælger drift- og fremtidssikker hybridløsning

dec 05 2024

For Lægård Revision skal et kvalitetsstyringssystem være out-of-the-box og fungere både på kontoret, hjemme og på farten. Derfor faldt valget på hybridløsningen fra Caseware, som indehaver, Kurt Lægård, betragter som branchestandard.

Lægård Revision: Fokus på udvikling! Få en vækstorienteret revisor, der kombinerer de velkendte revisordiscipliner med specialistviden om virksomheders udvikling og den nyeste teknologi.

Statementet møder dig som det første på Lægård Revisions hjemmeside, og det stemmer overens med virkeligheden hos revisionsvirksomheden, som blev startet af statsautoriseret revisor, Kurt Lægård, for 28 år siden, og som i dag har 19 medarbejdere på hovedkontoret på Østerbro i København og kontoret på Stevns.

“Vi har kunder i alle størrelser og brancher. Gennem årene har vi hjulpet en del iværksættere, som er blevet til vækstvirksomheder. Det er spændende at være med på deres rejse, for de er progressive og vil tale bæredygtig rapportering, ligesom de forestiller sig, at transaktioner af bogføringen af årsregnskaber kan køre igennem ligesom beløb i MobilePay. Det er jo sin sag at leve op til i en tid, hvor alt skal kontrolleres,” siger Kurt Lægård.

Caseware er blevet branchestandard

Således har kunderne en forventning om, at Lægård Revision anvender ny teknologi, og det er da også noget, som revisionsvirksomheden har fokus på. Diverse it-løsninger har løbende helt eller delvist forladt desktops og lokale servere til fordel for nye cloud- og hybridløsninger. Senest er turen kommet til kvalitetsstyringssystemet, hvor Lægård har valgt Casewares hybridløsning. 

“Caseware har udviklet sig til at være branchestandard. Vi har ventet på en løsning med kritisk masse, så den er fremtidssikker. Og vi ville have en løsning med cloud, så vi ikke skal bekymre os om drift, integrationer, systemopdateringer og opdateringer i forbindelse med ny lovgivning. Det har Caseware styr på, så vi kan fokusere på vores kunder og vores arbejde,” siger Kurt Lægård og tilføjer, at timingen også var god, fordi Lægård Revision har en række nye kunder, som alligevel skulle oprettes, hvilket er betydeligt hurtigere at gøre i Casewares løsning.

Fleksibilitet og stabilitet

Han ser også en værdi i Casewares løsning med hensyn til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
“Det er et plus, at vi kan tilbyde folk at arbejde med en velkendt løsning, og det gør onboardingen hurtigere. Samtidig giver cloud-løsningen den fleksibilitet, som især vores yngre medarbejdere ser som naturlig i dag. Muligheden for at arbejde, hvor og hvornår man vil og være flere om en kunde samtidig,” siger Kurt Lægård og fortsætter:

“I den sammenhæng er det også vigtigt for os, at Casewares hybridløsning er driftsikker og hurtig. Det nytter jo ikke, at en medarbejder har planlagt tre timers hjemmearbejde en aften, og så er løsningen nede. Det er ligeledes vores erfaring, at det generelt er hurtigt at hente de data, man skal arbejde med, og at det ikke kræver en kraftig internetforbindelse, hvilket man jo for eksempel ikke kan regne med, når man arbejder hos kunderne.”

Kurt Lægård, indehaver af Lægård Revision

Anvender hybridløsningens kundeliste

Apropos kunder har Lægård Revision glæde af den kundeliste, som er en del af Casewares hybridløsning, og som samler alle filer, informationer og historik på en kunde ét sted. Men da Lægård Revision stadig er i gang med at indfase løsningen, er der også funktioner, som medarbejderne endnu ikke anvender. Det gælder eksempelvis muligheden for sikker og struktureret onlinekommunikation med kunderne.

“Kunderne skal vænne sig til, at det ikke er al kommunikation, som foregår via email, men det vil sikre, at vi får det hele med. Som bekendt kan det være et stort arbejde at sørge for, at alt er tilgængeligt, når man skal bruge det,” siger Kurt Lægård.

Lægård Revisions hybridløsning

Lægård Revisions hybridløsning

Kommentarer lukket til Lægård Revision vælger drift- og fremtidssikker hybridløsning

Effektiviser dine arbejdsprocesser med vores tre-i-ener

jul 02 2024

Ønsker du at effektivisere dine arbejdsprocesser, og samtidig mindske risikoen for fejl? Så prøv Casewares tre-i-ener, som er en kombination af vores løsninger, indsendelsesservice og Digital Signering integration, som vi har lavet i samarbejde med Penneo.

Casewares tre-i-ener løsning kan på mange måde sammenlignes med den berømte tre-i-ener negleklipper. Med negleklipperen kan du foretage din neglepleje i en integreret proces med ét og samme værktøj. I Caseware har vi også et tre-i-ener værktøj som kan gøre din arbejdsproces både lettere og mere effektiv.
 

Effektivitet og tryghed

Casewares tre-i-ener er en kombination af vores produkter indsendelsesservice og Digital Signering. I slutningen af 2023 blev vores indsendelsesservice udvidet med en ny testfunktion. Det betyder, at du kan teste et regnskab inden du indberetter det til Erhvervsstyrelsen, indhente underskrifter med Digital Signering og indsende det til Erhvervsstyrelsen uden at du på noget tidspunkt forlader Caseware.

Hver især giver de tre funktioner effektivisering af deres del af arbejdsprocessen, men som en del af tre-i-ener-løsningen, giver de ekstra tryghed, fordi du ikke behøver at flytte filer mellem forskellige systemer. Casewares tre-i-ener kan derfor være med til at mindske risikoen for fejl, når du indberetter regnskaber til Erhvervsstyrelsen.

Vil du vide mere?

Læs med her og bliv klogere på Indsendelsesservice

Læs med her og få mere at vide om Digital Signering

Kommentarer lukket til Effektiviser dine arbejdsprocesser med vores tre-i-ener

Er du klar til MitID?

sep 11 2023

MitID Erhverv erstattede NemID til erhverv per 30. juni 2023. Som bruger af Casewares indsendelsesservice mærker I ingen ændring i vores løsning i forbindelse med overgangen fra NemID til MitID.

Hvis I ikke allerede er klar, opfordrer vi til, at I snarest muligt sikrer jer, at de nødvendige MitID-certifikater er genereret i jeres MitID-organisation, så I er klar, når NemID lukker.

MitID og NemID siden den 26. juni 2023

Siden mandag den 26. juni 2023 har I kunnet benytte både de såkaldte OCES2-certifikater fra NemID (NemID-certifikater) og såkaldte OCES3-certifikater fra MitID (MitID-certifikater), når I indberetter årsrapporter til Erhvervsstyrelsen via Casewares indsendelsesservice

Kun MitID fra den 31. oktober 2023

Fra tirsdag den 31. oktober 2023 kan I kun benytte MitID-certifikater, når I indberetter årsrapporter til Erhvervsstyrelsen via Casewares indsendelsesservice . Datoen den 31. oktober 2023 er bestemt af, hvornår Digitaliseringsstyrelsen udfaser NemID-certifikaterne. Hvis datoen forlænges, understøtter vi fortsat NemID-certifikater.

Udfasning af NemID til erhverv – vigtige datoer

NemID’s infrastruktur blev lukket ned den 30. juni 2023, hvorfor det ikke er muligt at udstede nye NemID-certifikater, få ny adgangskode med videre eller modtage support.

Det vil fortsat være muligt at benytte NemID-certifikater, indtil Digitaliseringsstyrelsen udfaser certifikaterne per 31. oktober 2023.

Læs mere om udfasningen af NemID til erhverv her 

Indsendelsesservice – test og indsendelse af filer til Erhvervsstyrelsen

Med Casewares indsendelsesservice kan I teste og indsende regnskabsfiler til Erhvervsstyrelsen.

Test af filer åbner mandag den 18. september 2023, mens I allerede nu kan indsende regnskabsfiler direkte fra Caseware til Erhvervsstyrelsen.

Læs mere om Indsendelsesservice her.

Kommentarer lukket til Er du klar til MitID?

Test dine filer før indsendelse til Erhvervsstyrelsen

sep 08 2023

Vi udvider funktionaliteten i Indsendelsesservice. Nu kan du teste dine filer, før du sender dem til Erhvervsstyrelsen – også inden du sender dem til underskrift hos relevante parter.

Med Indsendelsesservice har I mulighed for, at teste regnskabsfilerne op imod Erhvervsstyrelsens indberetningssystem, inden filerne sendes til indberetning.

Det betyder, at I har mulighed for at teste filerne, inden de bliver sendt til underskrift hos virksomhedens ledelse og dirigent forinden indberetning af filerne til Erhvervsstyrelsen.

Det giver en ekstra sikkerhed, at filerne nu kan testes, og at I derved kan sikre, at filerne opfylder Erhvervsstyrelsens krav og ikke udløser enten såkaldte hårde eller bløde kontroller. Mødet med en kontrol kan i bedste fald betyde, at I modtager en notifikation ved indberetning, og i værste fald at regnskabsfilerne ikke kan indberettes til Erhvervsstyrelsen.

En integreret del af Indsendelsesservice

Muligheden for testindsendelse kræver adgang til Indsendelsesservice. Denne adgang og muligheden for at teste regnskabsfilerne er gratis.
Indsendelsesservice giver også mulighed for at indberette filerne til Erhvervsstyrelsen. Indberetning af filer afregnes efter antal indberetninger, der er foretaget.  

Kommentarer lukket til Test dine filer før indsendelse til Erhvervsstyrelsen