Fem vigtige konklusioner fra Casewares trendrapport

mar 12 2024

Casewares trendrapport for 2024 blev for nyligt offentliggjort. Rapporten udpegede blandt andet fem trends, som du bør være opmærksom på i det kommende år. Herunder kan du læse mere om de fem trends.

1. Dataanalyse er blevet et vigtigt værktøj for interne revisionsteams

Datavidenskab topper listen over færdigheder, som interne revisionsafdelinger søger. Det er en positiv udvikling, fordi dataanalyseløsninger hjælper revisorer med at afdække uregelmæssigheder, adressere flere risici og i sidste ende udføre revisioner af højere kvalitet uden at skulle ansætte ekstra personale. Mens implementering af dataanalyseværktøjer tager tid og koster penge, er gevinsten af udbyttet investeringen værd.

2. Dygtige interne revisorer er stadig en mangelvare

At finde og fastholde dygtige revisorer er lidt lettere end det var sidste år, men det er stadig svært. I betragtning af dette udfordrende talentmiljø er det vigtigere for organisationer end nogensinde før at give deres medarbejdere de teknologiske værktøjer, de skal bruge for at kunne arbejde mere effektivt og virkningsfuldt.

3. Revisionsteams står over for mere arbejde uden større budgetter

Stigende forretningskompleksitet og øget overholdelse af lovgivningen skaber ekstra arbejde for interne revisorer. Desværre betyder denne voksende arbejdsbyrde ikke større budgetter. Den eneste måde, hvorpå interne revisionsteams kan følge med antallet af arbejdsopgaver, er at blive mere effektive og investere i digitale værktøjer, der er i stand til at automatisere og udføre flere mindre opgaver, hvilket giver revisionsteamet mere tid til at vurdere data og identificere risici. Du kan effektivisere dine arbejdsprocesser med Casewares løsninger.

4. Efterspørgslen efter ESG-relaterede revisioner er stigende

Tilsynsmyndigheder, investorer og andre interessenter kræver mere gennemsigtighed vedrørende virksomheders bæredygtighed og ledelse. Dette lægger et stigende pres på interne revisionsteams, der skal sikre sig, at deres arbejdsgivere lever op tilderes erklærede ESG-forpligtelser. Mange organisationer, herunder velkendte brands, er blevet beskyldt for greenwashing i de senere år. Greenwashing er en proces, hvor organisationer fremsætter miljømæssige påstande om deres produkter eller tjenester, som ikke bakkes op af fakta. Anklager om greenwashing kan påvirke en organisations omdømme og salg.

For at sikre, at deres organisationer opfylder ESG-mål, er interne revisionsteams nødt til at investere i ESG-ekspertise og løsninger, der kan strømline ESG-revisionsprocesser.

5. Beredskabet mod svindel kunne være bedre

I betragtning af den kritiske rolle intern revision spiller i afsløring og forebyggelse af svindel, er det bekymrende, at kun én ud af fire respondenter sagde, at de er “meget godt forberedt” på at bekæmpe svindel. Interne revisionsteams kan forbedre deres bekæmpelse af svindel ved at uddybe deres forståelse af deres organisations interne processer og kontroller samt ved at kombinere traditionelle revisionsteknikker med avancerede dataanalyseværktøjer til at opdage uregelmæssigheder mere effektivt.

Vil du vide mere?

Ønsker du at dykke endnu dybere ned i trends beskrevet i dette års trendrapport, så læs mere her.

Kommentarer lukket til Fem vigtige konklusioner fra Casewares trendrapport

Sammen løfter vi i flok

jan 17 2024

Den styrkede regionale struktur i Caseware sætter turbo på Cloud-udrulningen til de danske kunder, samtidig med at den danske support fortsat sidder klar til at hjælpe.

Man er stærkere, når man løfter i flok. Den gamle talemåde er sigende for den udvikling, der sker i Caseware. Det er nu et par år siden, at Caseware Danmark blev overdraget fra FSR – danske revisorer til Caseware International, og siden har der været tilsvarende opkøb i Nederlandene og Tyskland.

‘One Caseware’ hedder strategien, hvor distributører er blevet til datterselskaber for at skabe momentum i revisorbranchens transformation ved hjælp af internationale løsninger med solide nationale aftryk.

Positivt for de danske kunder

Som et led i den konsolidering indgår Caseware Danmark nu i en europæisk ledelsesstruktur, og ifølge Joost Ekkelboom, Head of Commercial Caseware Europe, er det en positiv udvikling for Casewares danske kunder.

”Caseware er gået fra at tænke globalt og agere lokalt til i højere grad at tænke globalt og agere regionalt. Der kommer flere og flere standarder som for eksempel iXBRL i Europa, og derfor er det relevant at udvikle løsninger til en specifik region som Europa,” forklarer Joost Ekkelboom.

Fælles ESG-løsning

En anden fordel ved at være én stor europæisk familie er hurtigere adgang til nye løsninger. Her er Casewares app til ESG-rapportering et godt eksempel.

”Hvis hvert land udvikler sin løsning, har vi flere løsninger, der gør det samme, men som ikke er ens. Det, vi gør nu, er at udvikle én samlet løsning for hele det europæiske marked. Den bliver oversat til dansk, hollandsk eller fransk, men lovgivningen er europæisk. På den måde har alle fordel af at bruge den specifikke app,” siger Joost Ekkelboom.

70 procent fra desktop til cloud

Ifølge den nye ansvarlige for Caseware Danmark kan de danske kunder også se frem til et stærkere fokus på cloud-løsninger. Det handler ikke kun om at løfte i flok – det handler også om at løfte hinanden.

”Der er forskel på, hvor langt de forskellige lande er med cloud. I Nederlandene har vi en strategi om, at 70 procent af de eksisterende kunder på desktop skal flyttes til cloud inden for to til tre år. Vi kan tænke os at gøre det samme i Danmark,” siger Joost Ekkelboom.

Stærkt dansk team

Ambitionerne for de danske kunder forudsætter en stærk lokal forankring, og den kan de regne med, understreger Joost Ekkelboom.

”Vi har fortsat et stærkt team i Danmark til at supportere brugerne, og jeg forventer, at det team bliver udbygget, i takt med at nye danske kunder vælger Caseware.”

Joost Ekkelboom, Head of Commercial Caseware Europe

Kommentarer lukket til Sammen løfter vi i flok

Ny international standard for assurance på bæredygtighedsrapportering på vej

apr 03 2023

Virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) er kommet i stand på baggrund af en ambitiøs plan for en renere, mere bæredygtig fremtid for EU’s medlemslande. Læs mere om de nye standarder herunder.

Med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) af 14. december 2022 om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), som indeholder krav om, at alle store og børsnoterede virksomheder (med visse undtagelser) skal rapportere bæredygtighedsoplysninger, er bæredygtighedsrapportering kommet på alles læber.

De kommende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), der skal danne grundlag for implementering af CSRD i medlemsstaterne, skal vedtages af Europa-Kommissionen over flere omgange. For nuværende ligger de første grundlæggende standarder i udkast omfattende de overordnede områder: Miljø (Environment), sociale faktorer/samfund (Social) og ledelse (Governance) – også kendt som ESG.

Regeringen arbejder for nuværende på en plan for, hvordan CSRD skal implementeres i Danmark, herunder hvilke krav der skal stilles til virksomhedernes rapportering og herunder også revisors afgivelse af erklæringer med sikkerhed om sådan rapportering.

Standarder for assurance på bæredygtighed

Sideløbende arbejder International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB) med emnet og har netop offentliggjort et indledende udkast på den første i en række af standarder for assurance på bæredygtighedsområdet – den såkaldte ISSA 5000. Selvom IAASB’s arbejde med assurance på bæredygtighedsområdet er uafhængigt af det arbejde, der pågår i EU, er det et kapløb med tiden, idet EU forventes at udgive en række standarder for bæredygtighedsassurance, som flere parter gerne ser identisk med – eller som ikke afviger væsentligt fra – de standarder, der udsendes fra IAASB. 

Pres på IAASB’s standarder

Som en konsekvens heraf er der fra flere sider pres på for, at standarderne fra IAASB udkommer så hurtigt som muligt, og lige nu forventer IAASB, at standarden vil udkomme enten ultimo 2024 eller primo 2025.

Selvom bæredygtighedsrapportering, til at begynde med, alene vil være relevant for de helt store eller børsnoterede virksomheder, kan man nok forvente, at der stille og roligt vil opstå et krav til de mindre virksomheder. Til at begynde med vil kravet sikkert opstå som leverandørrapporteringer for virksomheder, der er underleverandører til de virksomheder, der vil blive omfattet af rapporteringskravet.

Caseware Danmark følger udviklingen i både EU og IAASB med spænding, og vi vil løbende informere vores kunder, såfremt udviklingen har betydning for eksisterende eller kommende produkter.

Vidste du at CW*Regnskab indeholder mulighed for at oplyse ESG-nøgletal? CW*Regnskab indeholder en byggeklods med indtastningfelter til oplysning af ESG-nøgletal, der giver dine kunder mulighed for frivilligt at oplyse om ESG. 

Kommentarer lukket til Ny international standard for assurance på bæredygtighedsrapportering på vej

« Newer